Velkommen
Jeg hedder Gry Ardal, jeg er 47 år og psykolog. I min klinik på Amager tager jeg imod i et roligt rum med plads til eftertanke, nysgerrighed og det individuelle menneske.
Menneskets sind er under udvikling hele livet, og vi har alle en naturlig drift mod vækst og trivsel. Som psykolog er min opgave at støtte din udviklingsdrift med udgangspunkt i dine ønsker og værdier, samtidig med at vi sammen undersøger de forhindringer, der kan stå i vejen.
Velbefindende og udvikling hænger tæt sammen med den kontekst, vi lever i, og de relationer, vi indgår i – både til andre og til os selv. Jeg tilbyder et respektfuldt, omsorgsfuldt og engageret samarbejde, hvor vi kan udforske dine muligheder og finde veje til det liv, du ønsker at leve.